I ENKELT arbejdes der enkelt

Vi arbejder konkret og beskæftiger os med én ting ad gangen, én udviklingsproces ad gangen og skaber ét resultat ad gangen.

Det gør vi for at undgå, at vi over et par timer taler om vores faglighed i en arms længde af dagligdagen, holder en høftlig tone og det er så det! Det er måske afslappende og opløftende undervejs, men det giver ikke noget til den efterfølgende hverdag.

Supervision er først en effektiv intervention og tiden værd, når vi lykkedes med, at få talt om alt det, der er svært, når vi kommer helt ned i den konkrete hverdag, når vi bliver klogere, mere empatiske, og når vi kan tage konflikter op, samtidig med at vi føler os trygge.

Supervision i ENKELT fokuserer derfor også på:

  • At eksplicitere alle metoder og processer i grafiske oversigter, så at alle kan følge med i, hvad der foregår og hvorfor.
  • At metoder og processer udgør konkrete forståelige værktøjer.
  • At man kan lære værktøjerne at kende og selv anvende dem udenfor supervisionsrummet.
  • At konkretisere alle emner via eksempler fra hverdagen.
  • At tydeliggøre, hvordan ‘det svære’ og’ konflikter’ er fagligt spændende udfordringer, der er til at undersøge og handle i forhold til.
  • At mobilisere alle de kompetencer deltagerne allerede besidder, sætte ord på og anvende dem.
  • At eksplicitere hvad der ‘kommer ud af supervisionen’, og hvad der vil sige, at anvende supervisionens indhold i den efterfølgende hverdag.
  • Løbende at evaluere, hvorvidt supervisionen udgør et bidrag til hverdagen eller ikke, – og hvorfor.

Baggrund

Baggrunden er 19 års erfaring som supervisor på Skole og Behandlingshjem, NGO projekter, i Unge og Voksenpsykiatrien, på Dagbehandlingsskoler, offentlige projekter og universitetsudannelser.

Derudover en Ph.d. afhandling af Irene Højlund, fra 2007. Afhandlingen er et studie i, hvordan man implementerer faglige metoder i det døgninstitutionelle tværfaglige behandlingsarbejde, og især alle de problemer, der er i netop dette. F.eks. at metoderne bliver diffuse og ukonkrete, at man ikke kan skabe forbindelse mellem teori og hverdag, at man føler , at man ikke gør det godt nok osv. Afhandlingen skabte startskuddet for ENKELT, der bla. beskæftiger sig med, hvordan det kan lykkedes, at bygge en bred og holdbar bro mellem teori og praksis.

Al arbejde er underlagt bla. De Etiske Principper for Noridske Psykologer og Psykologloven.

Vil du vide mere?

Er du blevet interesseret i at høre mere om hvad vi kan, så udfyld kontaktformen ved siden af, så skal kommer vi tilbage inden for kort tid.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne:

Har du evt. en ambition du tænker på? Så beskriv den gerne:

Din besked