En samlet teori og metode

TCA er en terapeutisk metode og en almenpsykologisk teori. Den er bygget på bla. viden om; hvordan vores hjerne fungerer (neuropsykologi), hvordan vi som mennesker har udviklet os og taget store spring fremad (evolusionsteori), menneskelige ressourcer (Positiv Psykologi og Differentieringsteori) og om relationer, samarbejde, intimitet mv. (Systemteori og Differentieringsteori). Teorierne er sammenskrevet til en samlet teori, med egne begreber og tilgange. Det er en af TCAs pointer, at mange af vores problemer netop opstår af den måde, vi i den vestlige verden er vant til at forstå os selv og vores tilværelse på.

TCA er en terapeutisk metode for professionelle, men den er også begreber og tilgange, vi alle kan lære at anvende i vores hverdag.

TCA og ’livsklogskab

Med TCA abonnerer man på, hvad man kan kalde ’et bud på livsklogskab’ mht. trivsel, relationer, menneskelige forhold og udvikling. Vi får dog ikke dikteret, hvordan vores liv skal se ud, hvem eller hvad det skal indeholde. Teorien tilbyder f.eks. overordnede principper for, hvad der skal til for, at vi som mennesker kan få kontakt med f.eks. følelserne vitalitet og veloplagthed. Men om vi så ønsker det, hvor meget, hvilken konkret livsførelse vi har, eller hvad vi vil anvende de følelser til, er helt vores egen sag. Udgangspunktet for al arbejde med TCA vil altid være klientens egne ønsker, men TCA kan give bud på, hvordan man kommer derhen.

Nye forståelser giver nye løsningsmuligheder

TCA består af et opgør med mange af de forståelser, vi omgiver os af i vores vestlige kultur. Det betyder, at mange problemstillinger og udfordringers indhold forandrer sig. F.eks. forandres hvordan vi skal forstå følelser, selvtillid, det gode liv, konflikter, magt mv. Med et citat fra Albert Einstein er det godt fordi: ”At vi ikke kan løse problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem”. Med nye forståelser, får vi altså adgang til nye løsninger.

Med TCA er udgangspunktet f.eks.:

  • At følelser ikke er det ”fineste”, vi har, men derimod de handlinger vi bedriver og et evigt subtilt tilstedevær af selvdisciplin.
  • At det centrale i ’selvtillid’ ikke er f.eks. udadvendthed, at have fået opfyldt sine behov, at have lykkedes med sine målsætninger mv., men kan også være indadvendthed, ikke at få opfyldt sine behov og at have overlevet svigt og fiaskoer.
  • At ’det gode liv’ ikke skabes af medvind og succes, eller ødelægges af modstand, svigt, fejl, skuffelser osv. Modstand ses snarere tværtimod som selve drivkraften for menneskeligt vækst.

Den vestlige kultur er selvfølgelig mange forskellige ting, og med et’ opgør’ menes især, at TCA omformulerer mange af de forståelser vi i den vestlige kultur har integreret fra en psykoanalytisk og psykodynamisk teoritradition ind i mange af vores hverdagsforståelser. F.eks. om følelser, selvtillid eller det gode liv.

Om modstand, træghed, ambivalens

Et helt centralt punkt i TCA er at vores psyke kan give modstand mod udvikling. Al arbejde i TCA tager derfor udgangspunkt i at modstand, blindhed, ulyst, uretfærdighedsfølelser, indre konflikter, afmagt osv. ofte er tilstede og, at vi har brug for, at vores terapeut tør gå langt ind i disse følelser og så kunne yde en assistance til at løsne op for dem. Altid med udgangspunkt i respekt og frivillighed.

Udgangspunktet er først at se modstanden, forstå, respektere hvorfor den er der, og at få aktiveret  de ressourcer, de nye veje at gå og de gode løsningsmuligheder, der skal træde i stedet, sådan at de destruktive kan lukkes ned. Psyken er konservativ og har brug for gode grunde til at stande, hvad den ’gør’, – også selvom det ikke altid er ’godt’, hvad den gør.

Om modstandsdygtighed, kreativitet og sindsro

Samtidig rummer Høj Rute metoden, med bla. TCA, en vision, en tiltro og en teori om håb og muligheder for os alle sammen. Håb og muligheder på niveauer vi slet ikke er i kontakt med i vores almindelige hverdag, og på sin vis kan TCA også anskues som en livslang referenceramme for daglig frigørelse og robusthedstræning, – hvis og såfremt man altså er interesseret i det.